Peters-pladsen.

Peters-kirken stod for længst færdig, da pave Alexander VII i 1657 gav Bernini opgaven at skabe en for kirken passende foranliggende piazza. 

Indtil da bestod området foran kirken af et uregelmæssigt område, omkranset af tæt bebyggelse, der nu blev fjernet. Bernini gjorde sig mange overvejelser over udformningen af den nye plads og havde mange skitser på tegnebordet, inden han besluttede sig for den spektakulære og geniale udformning, vi kender i dag. 

Fra kirkens facade lod han to smalle og identiske bygninger gå ud, og sammen med facaden danner de en let indsnævret trapez-form, inden selve pladsen udvider rummet til et samlende hele med de to store halvcirkulære kolonnadebuer. Disse består af 4 rækker doriske søjler, der bærer en jonisk overligger for den øverste balustrade med 140 af kirkens kendteste helgener i en samlet smuk symmetri. Bernini ønskede med sin plads at skabe et atrium, en kæmpemæssig forgård til kirken, der skulle give den besøgende en fornemmelse af den helligt favnende moderkirke. 

Allerede før Bernini skabte den nuværende plads havde man rejst obelisken på midten af pladsen i 1586, og Carlo Maderno havde skabt den højre fontæne i 1612. For at fuldende pladsens fornemme symmetri blev en kopifontæne rejst i 1675 på venstre side af obelisken. De 2 fontæner bærer våbnet for de respektive paver, hvorunder de blev rejst: Paul V til højre og Clemens X til venstre. Obelisken blev flyttet fra siden af den nuværende kirke, hvor den havde stået i de antikke rester af Caligula og Neros cirkus, hvor apostlen Peter efter overleveringen blev korsfæstet. Da den er knap 40 meter høj krævede det mere end 900 mand og 150 heste at flytte den.

Luk vindue