|
Vatikanstaten. |
|
|
Vatikanstatens historie er sammenfaldende med kirkens næsten 2000 år lange historie i Rom. Hele pavemagten hviler på denne kontinuitet og den overleverede doktrin om den gudgivne nøglemagt til paven som apostlen Peters efterfølger. I over 1000 år var paven også en verdslig fyrste af europæisk rang og betydning og med magt over det meste af Italien. I 1860 dækkede Vatikanstaten et landområde på omtrent Danmarks størrelse, der lå som et bredt bælte på tværs af Italien med Rom som hovedsæde. Ved Italiens samling i 1870 mistede |
|
paven sine besiddelser og trak sig under voldsom protest tilbage i sit palads som ”Vatikanets fange”. Den moderne Vatikanstat blev grundlagt i 1929 ved det såkaldte Lateran-konkordat, der regulerede forholdet mellem Pavestaten og det daværende fascistiske Italien under Mussolini. Konkordatet anerkendte Pavestaten som en selvstændig territorial magt inden for sine nuværende grænser, og Den katolske Kirke blev anerkendt som italiensk statskirke. Derudover modtog Vatikanstaten en betydelig økonomisk kompensation for tabet af de tidligere landbesiddelser. I 1984 regulerede man statskirkeforholdet ved en formel adskillelse mellem stat og kirke. Pavestaten er en absolutistisk magt: Paven har både den lovgivende-, udøvende- og dømmende magt. Staten opretholder diplomatisk forbindelse med 172 nationer, og 71 nationer har akkrediteret ambassader til Pavestaten i Rom. Vatikanet har fast observatørstatus i FN og dets underorganisationer, FAO, Unicef o.a. Paven styrer med hjælp fra Kurien og den pavelige civiladministration. Kurien består af Statssekretariatet, 6 kongregationer (regeringskontorer), 3 retsinstanser og 12 pontifikale råd. Derudover findes der en række civile administrative afdelinger. Vatikanstatens økonomi hviler på de såkaldte Peterspenge (tiendeafgift), ejendomsbesiddelser, donationer udefra samt investeringsafkast af den oprindelige erstatningssum fra konkordatet i 1929. Dertil kommer gode indtægter fra bog- og souvenirsalg samt billetindtægten fra museerne. Vatikanstaten råder over sin egen militærstyrke, Schweizergarden, samt forskellige andre sikkerhedskorps. Den har sit eget post- og møntsystem, ligesom den også har sin egen bank. Staten råder også over sin egen togstation, heliport og kraftstation. Derudover er der lægeklinik, apotek, indkøbscenter, benzinstationer, radio- og Tv-station samt dagblad og forlag. Vatikanstaten var én af de allerførste til at gå på internettet med sin egen hjemmeside: Christus Rex. Den er i dag udbygget med et aldeles, både grafisk og indholdsmæssig, suverænt supplement: www.vatican.va |
|
