8. Pietà-kapellet.

Pieta-kapellet

Michelangelo, 1499. 

Skulpturen har således også oprindelig stået i den tidligere basilika. Denne vidunderlige skulptur af Jomfru Maria med den døde Jesus i sine arme står bag beskyttende glas efter et hærværksforsøg i 1972. Kapellet, der tidligere hed Korsfæstelsens kapel, har nu med rette taget navn efter dette geniale ungdomsværk af Michelangelo, som han skabte kun 24 år gammel, og som er det eneste værk han nogensinde signerede, efter sigende fordi han overhørte nogle tilskuere tillægge værket en ukendt romersk kunstner. Denne copyright-signatur ses på båndet der løber ned over Marias venstre skulder og bryst. På højre side i kapellet ses en medaljon med et portræt af den hellige Birgitta af Vadstena. Den blev opsat i 1991 i 600-året for hendes helgenkåring. På venstresiden er opstillet en oldkristen sarkofag.

Luk vindue