6. De centrale bronzedøre. |
Antonio Filarete, 1455. De stammer således fra Konstantins basilika. Dørene er fremstillet som en hyldest til pave Eugenius IV’s forsøg på at forene de romersk og græsk katolske kirker. Midterfeltet fremstiller dette foreningsforsøg og det omkranses af meget fine, felt-opdelte relief-billeder af Kristus og Jomfru Maria, Peter og Paulus, Peters martyrdød og gravlæggelse. Reliefferne rummer som baggrund så fine fremstillinger af det daværende Rom, at man har brugt dem til at få et fint indblik i byens udseende, da dørene blev fremstillet. Reliefskulpturen over døren er af Bernini. Kort lige frem fra dørene og inde i kirkens hovedskib ses en rund porfyrskive, nedfældet i gulvet. Den stammer fra den gamle basilika, hvorpå kejser Karl den Store i år 800 blev kronet af paven som den første tysk-romerske kejser. På indersiderne af skibets hovedskib ses i nicher mellem søjlerne en række statuer af kirkefædre samt grundlæggerne af den katolske kirkes religiøse ordener. Og i gulvet ses en række linier af metal nedfældet. De angiver andre store europæiske kirkers beskedne størrelse i forhold til Peterskirken. |