43. Alterbaldakinen og Det pavelige alter. |
|
Dette store slagnummer fra Berninis hånd var hans første arbejde i Peters-kirken, udført i årene fra 1624-33. Man
omsmeltede over 100 tons bronze, det meste stjålet fra Pantheon og
suppleret med kanonrør fra Engelsborg, men man brugte kun knapt del halve
til den færdige baldakin. Arbejdet blev kommissioneret af Barberini- paven Urban VIII, så denne families velkendte bier fra deres våbenskjold vrimler rundt på marmorbaserne og søjlerne som en reverens for opdragsgiveren. Søjlebaserne bærer også det velkendte Barberini våbenskjold, og så har Bernini muntret sig med at beskrive en fødsel i Barberini-familien, ved at udstyre baserne med en figur af en undfangende kvinde, en fødende kvinde samt det vellykkede resultat i form af et lille glad og smilende barneansigt. De
snoede, barokke søjler, der refererer til den overleverede beskrivelse af
søjlerne i kong Salomons tempel, er omvundet af oliven-
og laurbærkviste og små legende englebasser. |
|
De er 20 meter høje og bærer
alterbaldakinen der på indersiden har en flyvende Helligånds-due midt i
en badende sols lys. På toppen af søjlerne og i hjørnerne af baldakinen
står 4 englevagter, udført af Duquesnoy. Mellem disse holder små
englebasser parvis pavens fire våbenemblemer: Nøglerne, tiaraen, biblen
og sværdet. Og fra hjørnerne forenes fire stiliserede palmeblade i
toppen, på hvilken en gylden globus bærer et lige så gyldent kors.
Nogle anser baldakinen for et absolut genialt værk, andre at den alt i
det hele og næsten for meget er lidt for ekspressiv og barok
Bernini-kunst. Men baldakinen fylder på bedste vis det store rum ud, hvor
ellers Det pavelige alter, hvis det havde stået alene, sikkert ville have
forekommet på størrelse med en tændstikæske. Dette højalter, fra
hvilket paven alene kan celebrere messe, er skåret ud af én massiv
marmorblok, der blev hentet på kejser Nervas Forum. Det blev indviet af
pave Clemens VIII i 1594. Det står direkte oven på et alter fra 1123,
der igen står oven på et alter fra Gregor den Stores tid, der igen
befinder sig lige over Peters grav. Og som med så meget andet i denne
storslåede kristne basilika ser vi igen hér Kirkens bevidste plan om at
fremvise, påvise og demonstrere, at dette er stedet hvor den kristne
kirke blev født. |
|