36. Dåbskapellet. |
|
Dåbskapellet af Carlo Fontana ligger efter ældre skik i nærheden af indgangen til kirken, som et symbol for den døbtes indlemmelse i kirken. Døbefonten stammer fra låget til en senantik porfyrsarkofag. Kirkens tidligere døbefonte kan ses i Skatkammeret og krypten. Det forgyldte Bronzelåg med volutter, arabesker, engle og øverst Guds lam er udført efter Fontanas udkast af Giovanni Giardoni. Alterbilledet, der viser Johannes Døberens dåb af Jesus, er en mosaikkopi af en original af Carlo Maratta fra slutningen af 1600-tallet. På hver side af dette dåbsbillede ses fremstillinger S. Peters dåb af nykristne romerske soldater. Loftet er dekoreret med mosaikbilleder, der viser de kristne kontinenter, Europa, Asien, Afrika og Amerika og omsluttes af forskellige bibelske dåbs-scener. Pave Johannes Paul II fik i 1998 nedfældet sit pavelige våbenskjold i gulvet i smukt flerfarvet marmor. De 2 statuer ved indgangen til kapellet symboliserer Kirken og Den guddom-melige Retfærdighed. |
|