28. Sakristi og skatkammer. |
Fra monumentet for Pius VIII er der indgang til sakristiet og kirkens skatkammer mod entré. Skatkammerets 10 sale er et museum, der indeholder betydelige liturgiske minder fra kirkens lange historie fra antikken og den tidligste kristendom og helt frem til den nyeste kirkelige kunst. Det er absolut et besøg værd. Flere betydelige bygnings- og udsmyknings-dele samt smukt kirkeinventar fra den gamle basilika skal især fremhæves. Det kuplede 8-kantede sakristi bæres af 8 søjler fra Hadrians villa i Tivoli. |