|
18. Højre korsarms 3 altre. |
|
|
|
|
Denne korsarm har proportionerne fra Michelangelos oprindelige plan for kirkens ligesidede græske korsform. Stedet er mest kendt for, at der var her Pius IX i 1869 indkaldte til og afholdt det 1. vatikanerkoncil. Det var dette koncil der fastslog dogmet om pavens ufejlbarlighed, men hvor meget symbolsk pavens verdslige magt kom til en brat afslutning ved Italiens forening i 1870. Korsarmens gulv og stukornamenteringen i loftet er udført i det 18. århundrede af Vanvitelli og i den afsluttende korsbue ses store mosaikbilleder af bl.a. Poussin over de 3 korsarms-altre. Alteret til venstre er viet til S. Erasmus, biskop i Antiochia, og rummer hans jordiske rester. Han døde martyrdøden under kejser Diocletian. Mosaikbilledet af Erasmus meget blodige martyrdød, er en kopi af et riginalt billede af Poussin, der kan ses i Vatikanets Pinakotek. Alteret i midten er viet til SS. Processus og Martinius, som ifølge traditionen bevogtede Peter i det mamertinske fængsel, og som han omvendte til kristendommen under sit fangenskab. De led senere under kejser Nero, som vist på mosaikbilledet over alteret, martyrdøden og deres jordiske rester opbevares i en urne under alteret. Alteret til højre er viet til den bømiske greve Wenceslas, der døde martyrdøden i år 930 for sin broder Boleslavs hånd. Mosaikbilledet over alteret er en kopi af en original af Angelo Caroselli, en elev af Caravaggio. Wenceslas ligger begravet i domkirken i Prag. Alteret hér rummer relikvierne efter en stor gruppe martyrer, der blev overført fra forskellige katakomber i 1628. |
|
