Hvis det ikke lige var for siestaen |
Landet, der er blandt de seks største industrilande, har plads til integration. Det er man ikke kommet sovende til. Af Helge Kamp, redaktør Rom. Når man tænker på Rom, den evige stad, fyldt med økonomiske, kulturelle og videnskabelige værdier, er det ærgerligt at læse Henrik Jul Hansens artikel på bagsiden af Information den 8. marts, hvor han fra bagsædet af sin aftjente Peugeot diesel beretter om sine oplevelser ved Porta Portese, hvor Ferraris sejr spontant blev fejret af unge, stolte italienere. Gennem historien har byen igen og igen været præget af krige, og igen og igen er det lykkedes romerne at holde hovedet oven vande. Indvandringen har historisk tilsikret byen en velstand, der tillod kunstkyndige borgere at bygge vældige paladser og villaer, at rejse mindesmærker og endog opføre kirker. Alt det, vi danskere med rygsække og Ecco-sandaler kan besigtige i skolernes efterårsferie. Disse romere duperes ikke af nogen rang eller titel og ligger da heldigvis heller ikke under for den ringeagt, Henrik Jul Hansen udviser, når han ikke kan nævne "mercato delle pulci" ved Porta Portese, uden straks at tale om lommetyve, skidt og kanel, som var disse ting det væsentligste. Integrationsværdi. Den store indvandring har skabt en mangfoldighed og bestemt ikke medført nogen mangel på identitet - tvært-imod. Italien er ikke længere det billige turistland, man kendte fra begyndelsen af 70'erne. Italien er nu et vel-standsland, der har placeret sig blandt de seks største industrilande i verden, hvad bruttonationalproduktet angår, og hvilken placering havde man ikke haft, hvis det ikke havde været for siestaen! Italien har så sandelig kultur, identitet og plads til integration. Det var Italien, der vandt! |