Tag toget til Rom!
Jeg kan allerede høre læsere af dette sige:
- Det er for dyrt, og det tager for lang tid og meget andet.
Det er svært at argumentere imod, men jeg vil forsøge
alligevel.
Jeg var i Rom første gang i påsken 1968 med Århus
Seminariums historiehold. En fantastisk tur, hvor vi kørte med tog fra Århus
Banegård kl. 9 en aprilmorgen og ankom til Rom små 30 timer senere efter
en ganske dejlig tur.
Så er den skeptiske læser her igen:
- Det er klart, at det har været en dejlig tur. En hel flok unge
mennesker sammen i et døgn i skiftende tog.
Det var en del af oplevelsen. Indrømmet, men da jeg kom
hjem, svor jeg, at jeg ville rejse med tog, hvis jeg skulle til Rom igen.
Så gik der tyve år. I vinteren1988 besluttede jeg mig for
at tage der ned igen. Med tog? Nej, desværre var tid og penge ikke til
det, så det blev charterrejse med fly. Det blev det så frem til 2001. Da
begyndte min kone og jeg at tale om , at det kunne være sjovt at tage
toget. Bare for at prøve det. Vi kunne jo altid vende tilbage til flyene
igen.
Vi bor i Skagen og havde derfor tidligere været nødt til at
tage til København dagen før og indlogere os på hotel, så vi kunne være
i lufthavnen tidligt næste morgen. Tidsmæssigt var vi lige så længe
undervejs, som hvis vi tog toget.
Prismæssigt? Det var før de rigtig billige flyrejser, så
vi regnede ud, at når vi tog togbilletten til København samt overnatning
på hotel der ovre med, så var differencen dengang meget lille.
I 2003 gik vi så hen på vores lokale jernbanestation for at
høre, hvordan vi kunne komme til Rom med tog. I samarbejde med DSB
udregnede den venlige mand både rejserute og pris ud for os. 7500 kr. for
to. Inkluderet sovevogn begge veje. Afgang fra Skagen kl. 8 ankomst næste
middag til Stazione Termini i Rom. Den købte vi.
Turen ned gennem Jylland kendte vi. Vi har i en årrække
pendlet mellem Skagen og København. Det var først, da vi i Fredericia
steg over i regionaltoget til Hamburg, at vores ferie rigtig begyndte. Det
gjorde den så til gengæld også. Pragtfuld tur gennem det gamle danske
land til den gamle fristad, Hamburg. Her skiftede vi så til næste tog.
Ned gennem Tyskland gik det med stor hastighed med et af de
nye højhastighedstog. På vejen så vi det tyske landskab ændre sig fra
noget, der påfaldende lignede Jylland til bjergene. På Frankfurt
Flughafenhauptbahnhof steg vi ombord i nattoget til München. I starten af
den etape oplevede vi de bogstavelig talt skyhøje alper. Det er noget
andet at opleve alperne nede fra end at sidde i fly 10.000 meter oppe i
luften og høre kaptajnen sige:
- Og dernede har vi så alperne!
Inden vi gik til køjs, var vi inde i den hyggelige spisevogn
og nyde en dejlig middag og blev ret hurtige enige om, at det var noget
andet end indtagelsen af flyselskabernes kolde papmad klemt inde i et
smalt flysæde.
Næste morgen var vi så i München, hvor vi steg over i
toget til Rom.
- Jamen, er det ikke træls med de lange stræk med toget gennem Tyskland
og Italien?, hører jeg atter vores læser sige.
Nej, for man har lov til at have en bog med. Man sidder trods
alt ikke med næsen presset mod ruden hele vejen.
Fordelene?
Udover de allerede nævnte, så er det, at vi slipper for
lange ventetider i lufthavnen. Den længste ventetid vi har haft er en
time i Frankfurt. Vi slipper for de lange køer ved sikkerhedschekkene.
Man kommer ustresset til Roms flotte hovedbanegård og skal ikke vente ved
bagagebåndet i længere tid for derefter at køre med bus den lange tur
in til byen. Man er sikker på at have sin bagage med. Man møder spændende
mennesker i toget, selv når DSB har booket en hel danskerkupé fra Rom
til München.
Så vi skal til Rom igen til september. Med tog!
Poul
Bernth
|