|
Kirkens historie:
Den første kirke
stammer sandsynligvis fra ca. 390, men kirken nævnes officielt
først i 489.
Den nuværende kirke
er bygget af pave Adrian I ca. 780, fuldendt og udbygget af
Paschalis I ca. 822.
Der er foretaget
flere restaureringer siden da, ikke alle lige heldige. Klokketårnet
stammer fra det 12. årh., ligesom benediktinerklostret der er
knyttet til kirken.
Kirken har
basilica-form med 16 antikke- og 6 pilaster-søjler, derudover
flere sidekapeller. Gulvet er en nutidig kopi af de cosmatiske
arbejder. Mosaikken i apsis fra det 9. årh. og i byzantinsk
stil regnes for én af de fineste i Rom og fremstiller den
sejrende Kristus, flankeret af Peter og Paulus, der hver især
holder deres arm rundt om skulderen på de 2 søstre Santa
Prassede og Pudentiana.
Mosaikkerne på
korbuerne er også fra det 9. årh. og fremstiller det himmelske
Jerusalem.
I krypten ses en
antik sarkofag der indeholder relikvierne af Prassede og
Pudentiana.
St. Zeno kapellet
har korsform med nogle af de fineste mosaikker fra 9. årh. man
kan se i Rom. De fremstiller i de indre korbuer den hellige
jomfru og helgener, i de ydre korbuer ses Kristus og de 12
apostle. Søjlerne der støtter buerne er antikke.
Det blev bygget af
pave Paschalis I som et gravkapel til ære for hans moder
Theodora og Santi Zeno og Valentin.
I kapellets centrum
ses en loftsmedaljon af Cristus Pantokrator, herskeren over alt,
støttet af 4 engle. Derudover flere mosaikbilleder tilføjet
frem til det 13. årh.
Kirken har flere
gravkapeller for kardinaler der har været tilknyttet kirken,
fremmest kardinal Giovanni Battista Santoni, hvis gravbuste er
Berninis første arbejde, udført da han kun var 17 år.
PK
|
