Monumenter, statuer og grave
Rom byder på et utal af monumenter, statuer
og grave, så det er virkelig et stort emne, at tage fat på, og
en side, hvor linkene vil vokse støt gennem tiden.
Det største, og det nok også mest kendte
monument, er skrivemaskinen eller bryllupskagen på Piazza Venezia
til ære for Italiens første konge Vittorio Emanuele, men også
Garibaldi-monumentet på Janiculum og monumentet fra 1932 af Mario
Rutelli over Garibaldi’s kone Anita’s grav, bør nævnes.
Statuer er Rom også rig på. I
Borghese-parken findes der et utal, f.eks. Thorvaldsens statue af
den engelske digter Byron og på Janiculum er der en hel lille
park med buster af Rom’s kendte mænd.
På pladser som Piazza Belli finder vi statuen
af Gioseppe Gioacchino Belli, der skrev satiriske sonetter i
romersk dialekt i stedet for på dannet latin, på Piazza Campo
de' Fiori står statuen af den hætteklædte Giordano Bruno, der
var filosof og blev brændt på bålet for kætteri i 1600, på
Piazza del Quirinale troner Castor og Pollux og bestiger man
trappen til Piazza del Campidoglio møder man først et par
egyptiske løver i granti, så et lille monument over Cola di
Rienzo, placeret tæt på det sted, hvor han blev henrettet, og
endelig på toppen de antikke statuer af dioskurerne Castor og
Pollux samt Marco Aurelio til hest.
De talende statuer er et kapitel for sig, og i
denne kategori fører Pasquino nær Piazza Navona, der i sin tid
talte meget med Marforio, der oprindeligt stod på Via del
Campidoglio, men nu er flyttet til Palazzo Nuovo på Capitol-højen,
der også byder på en utrolig stor samling andre antikke statuer.
Roms kirker byder naturligvis også på
statuer, f.eks. statuen af Konstantins mor Santa Helena på toppen
af Santa Croce in Gerusalemme, statuen af San Carlo af Attilio
Selva bag apsis i kirken Santi Ambrogio e Carlo og så naturligvis
statuen Sant Agnes af Borromini på kirken Sant Agnese in Agone på
Piazza Navona, der synes at forsikre Fontana dei Fiumis statue af
Rio Plata udført af Bernini, om at kirken er sikker.
