Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Santa Maria in Cosmedin

Denne utroligt smukke og meget enkle kirke er bygget i det 6. århundrede på et areal, der tidligere husede et fødevaremarked i det gamle Rom

Oprindeligt var kirken uden søjlegang og klokketårn, der blev tilføjet i det 12. århundrede. 

Kirken blev på et tidspunkt forsynet med en barokfacade, der dog blev fjernet igen.

Kirken besøges dagligt af utroligt mange mennesker, der kommer for at bese - og måske prøve Bocca della Verità (sandhedens mund), som vi selvfølgelig skal høre en lille historie om.

I middelalderens Rom var Bocca della Verità den tids løgnedetektor, og man mente, at den der stak sin hånd ind i munden og sværgede usandt, ville få hånden bidt af!

Selv dommerne førte den, som skulle bevise, at han talte sandt, til Bocca della Verità, hvor den anklagede måtte stikke hånden ind i den gabende mund.

Hvis hånden forsvandt, havde løgneren med det samme fået sin straf, og hvis han kunne trække hånden til sig igen, ville der intet ske ham. Sandheden var bevist!

Det fortælles, at en romersk embedsmand, der havde fattet mistanke om sin smukke kones utroskab, og anklagede hende for ægteskabsbrud, forlangte at hun skulle bevise sin uskyld ved Bocca della Verità. 

Den dag dommen skulle afsiges, blev den unge kvinde fulgt til sandhedens mund af en stor nysgerrig folkemængde. Lige før hun  ængsteligt nærmede sig det frygtede sted i muren, trådte en ung mand frem og tog hende i sine arme, kyssede hende og udbrød: "Hvordan kan nogen dog mistænke en så yndig kvinde og gøre hende til skamme på denne måde." 

Efter dette optrin stak kvinden hånden i sandhedens mund og svor, at udover denne unge mand og hendes ægtemage, havde ingen andre nogensinde rørt hende. Hun kunne naturligvis trække hånden uskadt ud igen. For det var jo rigtigt, at foruden ægtemanden, havde hun kun kysset denne unge mand - og endda flere gange før!

HK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk