Vatikanets dagblad.

L’Osservatore Romano er grundlagt i 1861 som et rent kampskrift for pavemagten i slutstriden op mod Italiens samling i 1870, som berøvede pavestolen dens hidtidige store territoriale besiddelser i Italien. 

Avisen blev grundlagt af uafhængige personer, der støttede pavens sag, men i 1885 købte Vatikanet avisen og gjorde den til sit officielle organ, og som sådan har det fungeret siden.

Avisen drives og produceres i dag med den nyeste teknik og er kendt for, ofte i speciel ”kodet” tekst at afsløre kommende initiativer fra Vatikanet eller at give et kurie-vink med en vognstang til kirkelige synspunkter, der ikke bør nyde fremme. 

På ugebasis udsendes udgaver på engelsk, tysk, fransk, spansk og portugisisk, og på månedsbasis en udgave på polsk.

Luk vindue