25. Monument for Alexander VII og Det hellige Hjertes alter.

Alexander VII

Det hellige hjertes alter
Alexander VII - Fodnote fra alteret

På højre hånd ses Berninis berømte gravmonument for Alexander VII, som han afsluttede i 1678, da han var næsten 80 år gammel, dog med excellent hjælp fra sit værksted. Med dramatisk verve ses paven i inderlig bøn, uanfægtet af Døden, der stikker sin knokkelhånd frem under et tungt ligklæde med et timeglas og varsel om snarlig død. De allegoriske figurer foran repræsenterer, og dermed også paven, Velgørenhed og Sandhed, den sidste står med foden plantet på en globus, som med foragt solidt er plantet oven på England, der på dette tidspunkt brød endeligt med den katolske kirke. 

På næste niveau ses Klogskab og Retfærdighed i hvilende positur op mod paven. Døden er lavet i forgyldt bronze og hans ligklæde er levendegjort i fantastiske foldninger i multifarvet marmor fra Sicilien. Dette modstilles af dyderne i hvidt marmor, som igen illumineres af hovedbasens sorg-sorte farve.

På venstre hånd ses Det hellige Hjertes alter, som er viet til Den hellige Margaret Mary Alacoque, en fransk nonne i 1600-tallet der blev kanoniseret i 1920. Hun var først i et syn blevet helbredt for lammelser af Jomfru Maria og modtog siden adskillige åbenbaringer, hvor Jesus viste sig for hende. Efter disse syn tilsluttede hun sig Visitationsordenen, en nonneorden, der især dyrker Jesu hellige Hjerte. Mosaikbilledet oven over alteret er ikke noget at råbe hurra for, yderst banalt både i farve og komposition, ja ligner nærmest et kulørt postkort, og dagen er ikke ødelagt, hvis man uanfægtet kommer til at forbigå det

Luk vindue