11. S. Sebastian-kapellet.

S. Sebastian-kapellet - Monument for Pius XI

S. Sebastian-kapellet

S. Sebastian-kapellet - Statue af Pius XII

Indeholder alter-grav for pave Innocens XI (1676-1689), der ligger i en glaskiste. Mosaikken over alteret fremstiller S. Sebastians martyrdød, og er en kopi af en original fresko af Domenichino i Michelangelos kirke S. Maria degli Angeli ved Termini.

I højre side af kapellet ses et mindesmærke for den første pave i den nuværende vatikanstat, Pius XI, og til venstre står en markant bronzestatue af Pius XII (1939-1958) fra 1964 af Francesco Messina, inspireret af Pius berømte udtalelse før udbruddet af 2. verdenskrig:

Freden bringer ingen tab, krigen kan ødelægge alt. 

Statuen blev kommissioneret af de kardinaler, Pius havde udnævnt i sin regeringsperiode.

Luk vindue