Chianti Classico Riserva 2001, Quercia Al Poggio

Her er et herligt eksempel på at tiden, hvor Chiantivin var noget sørgeligt stads i en bastflaske, er forbi.

Skal man have god vin fra Toscana behøver der ikke stå Brunello på flasken, der kan så sandelig godt stå Chianti, når det er en Quercia Al Poggio.

Farven er nærmest violet og der er herlig duft og smag af kirsebær og blomme krydret med timian.

Vinen har fået topkarakter af Mad og Boligs vinpanel, Anders Grøndahl i Ekstrabladet og Niels Lillelund i Jyllands Posten.

Det er bestemt ikke ufortjent, skal vi hilse og sige, for der er tale om kvalitetsvin med finesse og harmoni, der fylder ganen med blød frugt og et strejf af diskret tannin.

Vinen åbnede sig flot under smagningen og har klart potentiale til alt ligge nogle år i kælderen, hvis man har karakter til at lade den være.

Hos JVS kan man erhverve denne super Chianti, der holder sine 13,5% for 145,- kr.

Luk vindue