Til hovedsiden

Versione Italiana

Rom-guide.dk

Oplevelser i Rom 

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Rom-guide.dk

Livsnyderrejse til Rom

8. - 11. december 2017

Pragtfuld julerejse fyldt med julestemning, julekrybber, god mad og juleshopping i selskab med forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp. 

 

Livsnyderrejse til Rom med direkte fly, hotel i centrum og i selskab med forfatteren Helge Kamp

Der er mere jul i Rom end der er i London og Berlin tilsammen - og så er vejret endda så meget bedre!

Romerne har oplevet alt - lige fra 22 graders varme til snevejr juleaften, men som regel ligger temperaturen på omkring de 10 - 14 grader her i julemåneden. Så skal man give et godt råd til en Rom-rejsende i december, vil det være: Husk en let overfrakke – og ikke mindst solbrillerne!

På mange opfordringer har forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp tilrettelagt denne unikke julerejse til Rom, hvor vi skal opleve den romerske jul ”for fuld udblæsning” med julekrybber, juleudstillinger, julemarkeder og masser af juleudsmykkede butikker.

Men vi skal naturligvis også spise rigtig romersk mad i nogle af byens mange ”madhuler”, som Helge Kamp ynder at kalde sine favoritspisesteder i Rom. Og lige nu ved vi at Ristorante Alle Fratte di Trastevere har planlagt et lille juleindslag til deres stamgæst

Læs mere om programmet for denne unikke julerejse til Rom – og tilmeld dig, mens der endnu er pladser.

Klik for større billede Klik for større billede Klik for større billede

Colosseum

Via del Corso

Via dei Fori Imperiali

Jule-livsnyderrejse:

Udover at være byen, hvor man kan gøre nogle rigtigt gode julegavefund, så er Rom jo også et fantastisk sted at komme i julestemning.

Så er du træt af vintermørket og kulden – og vil du helst foretage dine juleindkøb under varmere himmelstrøg. Så kan du med fordel lade turen gå til Rom.

For selvom der også er køligt i Rom om vinteren, er vejret mere mildt, og solen kigger tit forbi og giver energi til at modstå de sidste vintermåneder.

Faktisk har de fleste cafeer og restauranter udendørsservering hele året, og om vinteren er varme-lamperne tændt, så du kan holde varmen, mens du nyder din espresso.

Men husk alligevel at medbringe en lun jakke og ikke mindst dine solbriller.

Der er flere små, hyggelige julemarkeder og er du mere til strøgture, er julebelysningen på Via del Corso bestemt også værd at se på.

Rom er et rigtig godt valg for en lille jule-sviptur i december.

Ingen byer er som Rom i julen, hvor alle de gamle traditioner bliver støvet af, og alt og alle bliver som børn på ny. Rom i december er din sikre vej til julestemning og unikke julegaver.

Det er ikke rigtig jul, før man har været i Peterskirken eller for den sags skyld hørt julen sunget ind ved messen i Santa Maria in Trastevere.

Og den gode nyhed er så også, at det rejsen koster, kan du sagtens spare ind på julegaveindkøbet, der kan gøres langt billigere og endnu mere spændende i Rom.

Rejsefakta:

Vi flyver direkte til Rom.

Afrejse:

Fredag, .d. 8. december 2017

Hjemrejse:

Mandag, d. 11. december 2017

Denne rejse har afrejse både fra Ålborg (via Kastrup) og Kastrup (København). Se nærmere herom nederst på siden.

I Roms lufthavn bydes vi velkommen af Helge Kamp, der på busturen til hotellet fortæller løst og fast om Rom og om programmet for de kommende dage.

Pris:

Ved afrejse fra Kastrup (København) udgør prisen kr. 4.975,-

Ønskes rejse fra anden lufthavn, så se nærmere herom nederst på siden.

Hotel Sole:

Hotel Sole ligger i den lille gågade Via del Biscione lige rundt om hjørnet ved markedspladsen på Piazza Campo de’ Fiori og to minutters gang fra den berømte Piazza Navona. Mere central og attraktiv beliggenhed findes simpelthen ikke. 

Når vi har nydt den italienske morgenmad i den lille, hyggelige morgenmadscafé ligger hele Rom for vore fødder lige udenfor døren. 

Hotellet er indrettet i et tidligere palazzo med lille, møbleret gårdhave og tagterrasse med udsigt over byens tage, der er pæne, lyse værelser af varierende størrelse, der alle har bad/brus, toilet, TV og telefon – ligesom der er gratis WIFI. 

Klik her og se mere om Hotel Sole

Arrangementer:

På rejsen er der tilbud om deltagelse på følgende:

Roms trylleri ved juletid: 

Eventyrvandring med forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp gennem Roms gamle Rioni med besøg af mange kendte - men endnu flere ukendte og spændende seværdigheder.

Besøg i Trastevere-kvarteret:

Spændende tur gennem en af Roms absolut mest autentiske bydele.

Besøg i Peterskirken:

Et kik indenfor i Peterskirken er vel et must på en ægte jule-livsnyderrejse, så Helge Kamp fortæller os om den 50.000 kvadratmeter store og imponerende kirke.

Besøg i Vatikanet og Det Sixtinske Kapel:

Der ventes store oplevelser ved besøget i Vatikanet og Det Sixtinske Kapel, som på dette tidspunkt af året ikke er så besøgt som i højsæsonen. Transport og entre til Vatikanet er ikke inkl. i prisen. Se nærmere herom i programmet.

Mange spændende seværdigheder:

Besøg i blandt andet den smukke Santa Maria in Trastevere, Pantheon, Santa Maria Sopra Minerva og den vidunderlige Via Cola de Rinzo med alle butikkerne.

Spisesteder:

Den store julefrokost hos vennerne i Ristorante Alle Fratte di Trastevere og andre gode spisesteder venter os - også med dejlige spiseoplevelser. 

Se mere om de spændende spisesteder og de planlagte menuforslag i programmet

Disse spisesteder er ikke inkl. i rejsens pris.

Oplevelser på egen hånd:

Hver dag vil der være tilbud om besøg i en af guidens "madhuler", ligesom Helge Kamp vil være behjælpelig med hints til andre spisesteder, som man kan besøge på egen hånd.

Julegave-shopping:

I det lune romerske vejr besøger vi de spændende shopping-områder, hvor det bliver muligt at finde både traditionelle og utraditionelle julegaver.

Bemærk, at arrangementerne, hotellet og turene ikke egner sig for gangbesværede.

Inkluderet i prisen er:

På rejsen er følgende inkluderet i prisen:

Direkte fly til Rom:

Vi flyver direkte fra Kastrup til Rom med SAS og der vil være mulighed for provinstilslutning.

Transport mellem lufthavn og hotel: 

I lufthavnen bydes vi velkommen af forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp, der har sørget for bustransport til og fra hotellet.

Ophold i dobbeltværelse på Hotel Arenula:

Hotellet er attraktivt beliggende lige midt i det historiske centrum med 2 minutters gang til Piazza Campo di Fiori og Piazza Navona - mere centralt kan man ikke bo.

1/4-pension:

Italiensk morgenmad på hotellet.

Deltagelse i samtlige ture/arrangementer: 

Rejsens pris er inkl. deltagelse i samtlige ture og arrangementer, dog eksklusiv transport og entre til Vatikanet og de omtalte spisesteder. Dette er nærmere specificeret i programmet.

Forfatteren Helge Kamp fortæller om Rom

Forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp har revet alle rejsens dage ud af kalenderen og bor i Rom sammen med os under hele rejsen. 

Rejsegarantifond og eu-ansvarsrisikodækning:

Rejsen arrangeres af Samson*Travel, der er medlem af rejsegarantiordningen.

Eksklusive prisen er:

Enkeltværelse, der kan bestilles mod tillæg på 995,-

Sygdomsafbestillings-forsikring. Kan dog tegnes ved tilmelding for kr. 250,- kr. pr. person.

Turistafgift til den italienske stat på 4 euro pr. nat 

Entre til seværdigheder og forplejning (spisesteder i programmet) er eksklusive prisen.

Yderligere oplysninger:

Til højre på siden er der link til detaljeret program for rejsen og til en tilmeldingsblanket, hvor du nemt kan tilmelde dig til rejsen, samt link til mail, hvortil du kan rette henvendelse for yderligere oplysninger.

Du kan naturligvis også ringe til Samson*Travel på tlf. 98 42 78 00

Tilmelding:

Tilmeld dig rejsen ved at klikke på linket øverst til højre på siden - eller ring til Samson Travel på tlf. 98 42 78 00

Deltagerantallet begrænset, hvorfor vi anbefaler hurtig tilmelding til denne livsnyderrejse til Rom.

Valg af afrejsested:

Rejsen tager sit udgangspunkt Kastrup/København.

Ved tilmelding beder vi dig venligst oplyse hvorfra du vil rejse, så vi med det samme kan give dig en korrekt bekræftelse på din tilmelding til livsnyderrejsen til Rom.

Vil du rejse fra f.eks. Ålborg, Billund eller Århus, giver vi også gerne tilbud på dette.

Vi ses til ægte livsnyderri i Rom

Klik for større billede

Juletræet på Peterspladsen

Klik for større billede

Via Condotti

Klik for større billede

Shopping på Via del Corso

Klik for større billede

Butik på Piazza Campo dei Fiori

Klik for større billede

Hotel Sole

Mød Helge Kamp Klik for større billede

Helge Kamp

Juleudsmykning

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk