Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Campo Santo Teotonico

Hvis man slentrer fra Peters-pladsen til venstre gennem portbuen under Peters-kirkens klokketårn, støder man efter få skridt på en høj mur, der beskyttende omslutter en 2000 kvm. stor kirkegård. 

Det er Campo Santo Teotonico, den urgamle sagnomspundne tyske kirkegård. På trods af sin beliggenhed er der kun få besøgende der forvilder sig ind til dette klenodie. 

Og det efter at de på forespørgsel har overbevist Schweizergarden om at de kommer fra et tysktalende land!

Der er flere forklaringer på navnet, én er at jord skulle være bragt fra Jerusalem i det hellige land til kirkegården. Jorden skulle stamme fra “Blodmarken”, det stykke jord, der var købt for de 30 sølvmønter af ypperstepræsterne. Navnet kan føres tilbage til det 14. århundrede. Den “hellige jord” er en tysk ø i kanten af Vatikanstaten og er ifølge Lateranaftalen i 1929 mellem Mussolini og Vatikanet eksterritorial. Det vil sige at at området ikke tilhører Vatikanet men Italien, skønt adgang kun er mulig via Vatikanet. Under krigen respekterede den tyske besættelsesmagt og SS dette, selv jøder kunne begraves her.

Sammen med dens kirke, Santa Maria della Pietà, i hvis intime stilhed mange pilgrimme, uforstyrret af turiststrømmen, holder andagt, danner stedet et mødested for tysk-romerne og besøgende fra de tysksprogede lande. Den kan takke Rom som centrum for den katolske kristenhed for sin eksistens og skikkelse. Ingen anden by er så rig på stiftelser fra forskellige kristne nationer og der findes intet andet så privilegeret sted som Campo Santo i Vatikanet ved Peters-kirken.

Over indgangen til kirkegården er anbragt et porcelænsbillede, som forestiller kejser Karl d. Store, som grundlægger med kirkemodellen i hænderne. Nedenunder er indskriften “CAROLUS MAGNUS ME FUNDAVIT “ - “Karl d. Store har grundlagt mig”. Gennem den kunstfærdige smedejernslåge træder man ind i haven, der er omkranset af høje mure. Ingen pompøse grav-mausoleer  ses. Tværtimod, små grave, sirlige marmorstatuer, et trækors.

Sandsynligvis skænkede pave Leo III i året 781 kejseren et landområde ved siden af Peters-kirken, på hvilket han lod bygge en residens,  der i dag ikke er nogle spor tilbage af.  Ved siden af grundlagde han sin Scola Francorum for de gejstlige fra Franken, som her udover liturgi også skulle lære latin og teologi. Det var også disse gejstliges opgave at sørge for pilgrimme, som dengang begyndte at strømme til Rom fra Franken.  Udmattede af den lange fodtur over Alperne kom de til Rom, hvor de havde behov for husly og pleje. Nogle døde her og ønskede at blive begravet ved St. Peters grav, målet for deres rejse.

Således opstod Campo Santo Teutonico. Egentlig rækker den nuværende kirkegårds historie længere tilbage end til Karl d. Stores tid. I den romerske kejsertid lå Caligulas og Neros Circus Vaticanus her og kirkegården er, ifølge Tacitus, derfor plettet af de første martyrernes blod.

I midten af det 15. århundrede, sandsynligvis i det hellige år 1450, sluttede tyske kuriemedlemmer og tysk-romerne sig sammen til et “De arme sjæles Broderskab” under ledelse af den daværende skriftefader fra Peters-kirken, Johannes Golderer. I 1579 ophøjet til ærkebroderskab af pave Gregorius og endnu i dag består det af ca. 200 medlemmer, som alle kommer fra landene i det tidligere romerske rige. På dette tidspunkt strakte kirkegården sig længere mod øst end den nuværende og mod vest helt til det ungarske hospiz’s have.

I de følgende århundrede blev kirkegården stadig beskåret i takt med Peters-kirken blev udbygget og bl.a. kolonnaden og den nuværende plads foran Peters-kirken blev anlagt.

Ved særlige religiøse lejligheder, som f.eks. messen d. 8. december, ærkebroderskabets hovedfest, bærer brødrene middelalderens lange sorte kutter med hætte. Fællesskabet, det var den første tyske nationalstiftelse i Rom, er endnu i dag ejer og administrator af Campo Santo Teutonico. Kun pilgrimme og fastboende i det tyske sprogområde har ret til at blive begravet her. I tidens løb har prælater og aristokrater, men også kunstnere og pilgrimme, fundet deres evige hvile her.

Indtil de første årtier i det 17. århundrede var massegrave almindelige ved siden af enkeltgrave og begravelsen af den døde foregik uden kiste. På grund af pladsmangel var “liggetiden” som regel 8 - 10 år. Inden en genanvendelse blev de jordiske rester af de tidligere begravede fjernet og lagret i benhuset. Senere blev simple trækister tilladt og fra 1924 blev de nuværende krypter obligatoriske. Foretrukne gravpladser var området ved kirkeindgangen, langs med kirkegårdsmuren og rundt om Theodor Achtermanns bronzekors i centrum af Campo Santo Teutonico. Kun i disse områder finder man indtil begyndelsen af det 20. århundrede familiegravsteder forsynet med gravplader og mindesten.

Til ind i det 19. århundrede var der forholdsmæssig få gravplader, mest over gejstlige, medlemmer af kurien samt købmænd og håndværkere, som var kommet til penge. Ofte blev der gennem generationer begravet medlemmer fra den samme familie uden at notere deres navne på pladen. Først fra midten af det 19. århundrede findes talrige grav- og mindesten på enkeltpersoner, et tegn på det opsving, den tyske koloni oplevede gennem tilgangen af kunstnerne og dannelsesrejsende.

I årene 1962-75 blev kirkegården gennemgribende restaureret og ved den lejlighed blev mange gravsten flyttet fra en plads i kirkegulvet til en plads i muren, dels på kirkemuren og dels i gangstierne.

Ved en rundgang på kirkegården vil man opdage talrige betydende tysktalende personligheders gravsteder af hvilke kan nævnes Prins Georg af Bayern, maleren Friedrich Overbeck, maleren og billedhuggeren Johann Martin von Wagner og fyrstinde Caroline von Sayn-Wittgenstein. Sidstnævnte var fra 1849 Franz Liszts livsledsager og havde stor indflydelse på hans musikalske skaben.

For ikke at nævne de 2 gravsteder, der har interesse for danske besøgende, maleren og munken Albert Küchler (1803-1886) samt prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (1784-1840), Frederik d. 7's mor.

Efter rundgangen vender man sig mod smedejernsporten og læser, idet man går ud, indskriften: Teutonies In Pacem. Med sine blomster, cypresser og palmer ligger kirkegården så fredeligt og skønt i skyggen af Peterskirken at den synes at forsone sig med døden.

SN

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk