Ved
Italiens samling i 1870 var stedet østrigsk ambassade til
Vatikanet og vedblev med at være det frem til 1. verdenskrig.
Derefter
blev stedet overdraget til den italienske stat og fra 1929-43
residerede Mussolini i bygningen, som især blev kendt som
stedet, hvorfra han holdt sine flammende taler til folket fra
balkonen ud mod pladsen.
Tårnet
til venstre stammer i sin oprindelige form helt tilbage fra
middelalderen, hvor stedet var ejet af familien Annibaldi under
de mange adelskampe mellem rivaliserende adelsfamilier. De meget
smukt udformede døre ud mod pladsen og Via del Plebiscito er
udført af arkitekten G. Dalmata.
Indenfor
i Sala Regia ses malerier af Bramante, og i Sala Mappamondo
finder man klassiske perspektivmalerier af Mantegna. I hjørnebygningen
mod Via del Plebiscito ses Den venetianske Løve, som byen
Venezia forærede stedet, da det I 1929 blev tilbagegivet til
den italienske stat.
I
den indre gård står nogle meget høje og smukke palmetræer og
1500-tals loggiaer kanter 2 af siderne. I midten står en fontæne
fra 1730 af Carlo Mondali.
Palazzo
Venezia rummer i dag det meget fine, men ofte oversete Museo del
Palazzo Venezia, der har overordentligt gode samlinger af europæiske
billedtæpper fra det 15 – 17 årh. samt møbler, våben og
keramik og fajance fra den samme periode.
Desuden
har museet en fin malerisamling fra renæssancen og barokken og
en tilsvarende fin skulptursamling. Derudover rummer stedet også
en fantastisk samling af internationale sølvvarer fra det 17-19
årh., ligesom man også har en komplet samling af keramikvarer
fra alle væsentlige italienske byer: Faenza, Urbino, Deruta,
Montelupo, Pesaro m.m.
Palazzo
Venezia lægger også lokaler til det fornemme selskab Libraria
e Instituto del’Archeologia e arte della Historia, grundlagt i
1922. Biblioteket har en samling på mere end 350.000 bøger.
Endelig
rummer komplekset også den gamle titulærkirke San Marco, hvor
den venetianske patriark til enhver tid er residerende titulærkardinal.
PK
