Til hovedsiden

Versione Italiana

Lidt af hvert fra Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Totti-vittigheder på bog.

Totti er ganske vist en af Italiens helt store fodbold-helte, men allerede inden han affyrede den fatale spytklat i kampen mod det danske hold, har det været almindeligt kendt, at han vist ikke er lige så hurtig mentalt, som han er på banen.

Dette folkevid har udvirket en hel stribe "Totti-vittigheder" på linie med dem vi kender fra Danmark som "blondine-vittigheder" og "Molbo-historier".

I begyndelsen af 2004 tog den kendte fodboldspiller konsekvensen heraf og udgav en bog med "Totti-vittigheder".

Bogen hedder "Tutte le barzellette su Totti raccolte da me" - "Alle vitser om Totti - samlet af mig".

Vi har klippet lidt fra bogen:  

Totti ringer til Alitalia:
- Hvor lang tid tager det at flyve fra Rom til Milano?
- Et øjeblik, siger damen

- Tak, siger Totti og lægger røret på.

Kæresten spørger Totti:
Skat, elsker du mig, elsker du mig virkelig, elsker du mig?
Totti: - Stop en halv, et spørgsmål af gangen.

Totti, hvor langt er der mellem Danmark og Sverige?
- En spytklat.

Før kampen spørger massøren:
- Hvilken farve strømper vil du have?
- Øh, helst den samme.

Totti ved togstationens billetluge:
- Jeg vil gerne have en billet til Reggio.
- Reggio Emilia eller Reggio Calabria?
- Det er lige meget, jeg bliver hentet på stationen.

Totti hos lægen:

- Jeg ved ikke, om det er alvorligt, men hver gang jeg drikker kaffe, får jeg ondt i højre øje.
- Francesco, prøv at tage skeen op af koppen.

Overskuddet fra bogsalget går til Unicef, og har du lyst til at læse mere, har vi et link her til højre på siden, hvor du kan købe bogen.

HK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk