En miserabel scene: Fra antik verdensby med en millionbefolkning og vidunderlige bygningsværker er Rom gennem århundreder forvandlet til en hærget og ynkelig skygge af tidligere storhed.

Kun små 20.000 indbyggere klumper sig sammen om Tiberens bugtede løb. Byen domineres af stridende adelslægter, der som moderne "street-gangs" sad på hver sin befæstede del af byen.

Kirken gennem århundrede splittet i fraktioner, paver

og modpaver, havde ideligt afløst hinanden i indbyrdes strid eller i kamp med den verdslige centraleuropæiske kejsermagt.

Ind på scenen træder, efter landflygtigheden i Avignon, endelig en enstemmigt valgt pave under navnet Martin V.

Hér har vi så den første af en række af ambitiøse og magtfulde paver der i århundrederne fremover ikke var i tvivl om, hvad de ville bruge magten til: At genrejse Rom fra antik storhed til nutidens smukkeste og mest storslåede metropol.

Og hér tager den århusianske lektor i kunsthistorie, Mogens Nykjær, fat i sætstykkerne og beskriver den helt enestående bymæssige forvandling Rom gennemgik i de 450 år frem til 1870, hvor Italien forenes som én nation, og hvor Rom træder frem i sin moderne skikkelse som både historisk paveby og nutidig national hovedstad.

Og det gør han med en suveræn indsigt i og beherskelse af sit emne. Mogens Nykjær har tidligere skrevet en aldeles fremragende bog om Peters-kirken (se Rom-guidens litteraturliste), og i denne nye bog dokumenterer han igen sit mesterlige kendskab til Rom og kundskab om byens historie. Når man så oven i købet hér har en professionel forsker, der kan skrive de fleste ned i blækhuset igen, så har vi en bog der er en udelt fornøjelse for såvel læg som lærd.

Der lå et tredobbelt motiv bag ønsket om at genskabe et storladent Rom. Man ønskede at skabe sig ( i.e. paven og kirken) varige minder i byens bygnings- og vejanlæg, som udtryk for kirken og troens magt og som skulle fastholde den brede befolkning i denne eneste sande kirke og tro.

Altså i snævert objektiv et magtgreb i religiøs forklædning, ofte af kynisk art, men i sit udtryk og i den by som blev skabt for eftertiden har det overleveret det enestående Rom, vi kender i dag.

Vi følger Mogens Nykjærs yndlingsopskrift: "Der er noget, jeg vil vise dig, nu skal du se – og høre." Og hvad får vi ikke set og hørt: Paladser, torve, gader, pladser, kirker, maleri og skulptur. I intet nyere værk om Rom har jeg set en så forbilledlig gennemgang af renæssance og barok, deres kunstneriske egenart og forskelle i så fin, ligefrem og letforståelig en sammenhæng. Og det sker med det helt store overblik fra det overordnede bybillede og ned i den illustrative detalje.

Bogens er tematisk bygget op, hvor forfatteren med udgangspunkt i enkelte men markante bygningsværker, kirker, kapeller, pladser, skulpturer og malerier fastholder den kunstneriske og kronologiske udvikling i den gigantiske bymæssige udvikling, der fandt sted i perioden.

Dette sker i et medrivende sprog der driver fortællingen fremad gennem skiftende byplaner, kort og vejanlæg frem til det Rom, som elskes af så mange, og som gør denne by så enestående blandt byer. Lad Mogens Nykjær selv få det sidste ord, som også er bogens passende udgangsreplik:

"Man kan fortsat opleve Rom som den storby i verden, hvis historiske bykerne, hvis gadebilleder og kunstneriske arv – og dermed hvis krop og sjæl – er rigest og mest lysende intakt og som møder en besøgende med den største varme og kærlighed."

Bogen er udgivet i flot udstyr med støtte fra flere fonde. Illustrationerne er forbilledlige, dog er flere malerier mærkværdigvis gengivet i en meget "ulden" s/h gengivelse. Med det ambitionsniveau bogen er skrevet og udgivet med, er det også besynderligt, at der kun er et personregister og intet stedregister. Bogens tema taget i betragtning er dette en alvorlig, ja næsten utilgivelig mangel ved denne fremragende udgivelse.

Mogens Nykjær: I pavernes Rom – Bybilleder, kunst og historie 1420 – 1870, Forlaget Gyldendal, 2004.